Forberedelserne er stadig i gang til min tur til Nice og formel 1. En del af forberedelsen har været at strikke gåseøje nummer to. Det er også blevet til et par afslappede capri bukser i hør - lige noget for den varme, jeg er blevet lovet (vi taler ikke om den mulige regn).
Gåseøje nummer to er strikket i en enkelt tråd uld & bomuld fra garnudsalg i en strørrelse mindre end den tidligere og det er et hit. Tilpas tætsiddende og let og lige som jeg vil have den.
Bukserne er et Butterick mønster og syet på en enkelt dag. Pasformen kunne være bedre fortil og der er nogle små skønhedsfejl, men taget i betragtning at det er det første stykke tøj jeg har syet siden gymnasiet, synes jeg selv, at det er godt gået. Hvis (når) jeg laver en ny udgave bliver det med en påsyet cuff på benene for at give et strammere look under knæet, men jeg er godt tilfreds med det afslappede udtryk.
Fra mørke til lys
1 uge siden