lørdag den 19. maj 2012

Og så var der to

Forberedelserne er stadig i gang til min tur til Nice og formel 1. En del af forberedelsen har været at strikke gåseøje nummer to. Det er også blevet til et par afslappede capri bukser i hør - lige noget for den varme, jeg er blevet lovet (vi taler ikke om den mulige regn).


Gåseøje nummer to er strikket i en enkelt tråd uld & bomuld fra garnudsalg i en strørrelse mindre end den tidligere og det er et hit. Tilpas tætsiddende og let og lige som jeg vil have den.

Bukserne er et Butterick mønster og syet på en enkelt dag. Pasformen kunne være bedre fortil og der er nogle små skønhedsfejl, men taget i betragtning at det er det første stykke tøj jeg har syet siden gymnasiet, synes jeg selv, at det er godt gået. Hvis (når) jeg laver en ny udgave bliver det med en påsyet cuff på benene for at give et strammere look under knæet, men jeg er godt tilfreds med det afslappede udtryk.

lørdag den 12. maj 2012

En Boris i hver by

Efter jeg så denne fine look-alike af Londons borgmester Boris Johnson, har jeg ikke kunnet lade være med at smile hver gang han bliver nævnt. Da jeg ser og hører en del britiske nyhedsquizzer bliver han nævnt en del, så jeg smiler og smiler.



Mens jeg hører den seneste News Quiz (med danske Sandi Toksvig) strikker jeg videre på min anden Gåseøje og sender en venlig tanke til garnudsalg.dk og håber, at blæsten ikke er for hård ved deres telt.


Forhåbentligt bliver resten af weekendens vejr bedre end det er nu.

mandag den 7. maj 2012

Det begynder at ligne noget...

Hurtigt billed i dørlig belysning og med træt model (så kan jeg ikke komme på flere undskyldninger for det dårlige billed)

fredag den 4. maj 2012

St. Bededag

Det er stadig tidlig morgen her - en af bivirkningerne af at stå tidligt op i hverdagene er, at man også står tidligt op i weekenden.

Mens vasketøjet får sig en tur i maskinen sidder jeg med mit nyeste projekt (de gamle er bare ikke så sjove for tiden) nemlig en ny Gåseøje i Blackhill Uld & Bomuld fra garnudsalg.dk. Da jeg havde min anden gåseøje på fik jeg lyst til at strikke en ny i et lettere materiale. Jeg er rigtigt glad for min første udgave, men den er blevet lidt stor i det, så den har tendens til 80'er look med den ene skulder off the shoulder. Jeg er født i 80erne, så det er et look jeg befinder mig godt i, men jeg kunne godt tænke mig et alternativ.

Senere på måneden skal jeg til Monaco og se formel 1 og i den forbindelse kunne jeg godt se mig selv sidde og kigge ud over havnen iført capri bukser og en let og luftig gåseøje og hvilken bedre farve en cote d'azur? Bestilling søndag og levering tirsdag, så kan det ikke gøres hurtigere.

Jeg er i gang med skulder nummer to og er ikke i tvivl om, at det bliver en succes.


Jeg har valgt at strikke med en enkelt tråd i den almindelige uld  bomuld for at få det helt lette udtryk. Selvom jeg lige har strikket en udgave færdig, ja så er jeg ikke blevet træt af at strikke den igen - ikke endnu i hvert fald.

Skyerne ser mørke ud her til morgen, men mon ikke vi kan håbe på lidt sol senere? Vi er nogle, der trænger.