tirsdag den 30. marts 2010

15 timer


15 sølle timer står imellem mig og påskeferie. 15 timer.

Heraf går 1 time til frokost.

14 sølle arbejdstimer står imellem mig og påsken. Tør man tro på det?

Denne viden gør mig rastløs, måske også, fordi jeg kan se hvor mange vi mangler på arbejde. Jeg vil også have ferie og det skal være nu.

I dag er jeg så heldig, at jeg kan få et lift til arbejde. Jeg har ikke noget imod toget, men det er sjovere, når man selv kan bestemme afgangs tidspunkterne.

fredag den 26. marts 2010

Lad solen komme til

Jeg kan føle mit tungsind forsvinde i takt med, at solen får mere og mere magt. Jeg nyder, at der er lyst når turen går mod toget lidt over seks om morgenen og jeg nyder, at også jeg kan være en del af de lyse timer.

Så jeg lukker solen ind og overgiver mig totalt. Jeg er forårsklar.

Min arbejdsplads har været omtalt en del i medierne og i folketinget i den senere tid og hvis nogen så indslaget på tv2 i går, ja, så var det min kontorchef, de interviewede og ja, han er i familie med den Elming. eSDH er vejen frem og vi har skreget på det længe, måske kommer der skub i systemet nu. Vi kan kun håbe.

mandag den 15. marts 2010

Jeg elsker den tidlige forårssol, der strækker sine lange gyldne fingre over min hud.

Hvis bare alle dage kunne være på denne måde.

torsdag den 11. marts 2010

Jeg melder mig ud

Jeg kan ikke mere. Sygdom har taget den sidste rest af overskud og det eneste, der afholder mig fra, at kravle ind under dynen og blive der indtil verden lærer at klare sig uden mig, er skyldfølelsen.

Jeg må ha' ro og hvile. Godt det snart er påske...