Jeg bliver aldrig olympisk atlet og det er der nok mange grunde til, men jeg kan deltage i Ravellenics (det tidligere Ravelympics) og udfordre min egen strikketålmod. Jeg siger tålmod fordi jeg har det med at køre surt i projektet, hvis jeg er strikkemonogam, men jeg forsøger mig.
I denne omgang hedder min selvvalgte disciplin at strikke en cardigan på 16 dage. Jeg har valgt Tempest, der er et gratis mønster fra Knitty (2008 mener jeg). Jeg strikker det i Fuchsia og So Long Kitty begge fra Wollmeise, hvilket jeg nu ser minder om Grislings tøj. Måske meget apropro da jeg på kollegiet fik tilnavnet Grisling på grund af min huds evne til at blive lyserød både når det var varmt, koldt eller jeg vovede mig ud i solen.
Jeg er nået hertil
Opskriften foreskriver at man strikker to forstykker og et bagstykke og til sidst syr det hele sammen. Jeg vidste allerede fra starten af, at jeg ikke ville få syet siderne sammen inden afslutningsceremonien, så jeg har strikket kroppen ud i et og vil nu esperimentere med at strikke ærmerne på. Vi må se hvorfan det går, i første omgang skal jeg have gjort første ærme færdig.
Nordic Bloom
1 uge siden