Det føles surrealistisk at kigge på billeder af bryllupper og børn, når hovedpersonen er en ven man kender fra skolen, gymnasiet eller universitet. Er vi virkelig blevet så gamle, at det at få børn og blive gift er normen?
Min invitation må være gået tabt i posten, for det er ikke dér, jeg befinder mig lige nu. Mand og børn ligger ikke i mine kort, i hvert fald ikke lige nu. Måske bliver der aldrig plads til nogen af delene i mit liv. Det er ikke overvejelser, jeg behøver at gøre mig nu, for jeg kan lide mit liv og min planlægning på lige det område har altid været elendig.
Livet har sådan en underlig måde at indhente én på.
I søndags
19 timer siden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar