fredag den 26. august 2011

Det startede med en tanke

Nærmere bestemt tanken "de fugle der ser da ud som kattelegetøj" da jeg passerede en blomsterhandler, der havde sat små stoffugle på et par grene.

Tanken blev senere til dette
IMAG0089

Der kom til at se ud som disse
IMAG0090

De er lidt skæve og står ikke helt godt, men jeg har fået en rapport fra den ene testkat og de fungerer fint. Både med og uden klokke. Den anden testkat melder først tilbage på mandag, men mon ikke det kan betegnes som en succes, når testkat1 angreb dem straks han fik poterne i dem og slet ikke havde tid til andet? Det har jeg i hvert fald bestemt, at det er.

søndag den 21. august 2011

Når nu vejret siger efterår

Så siger maven også efterår. For mig betyder det porre-kartoffel gratin, som er en familie "opskrift" som min farmor lærte at kende da hun som ung pige kom ud og tjene.

Når jeg siger "opskrift" så er det fordi det ganske simpelt er et lag frikadellefars med et lag kogte porre og et lag kartoffelmos som låg.

IMAG0083

Sådan ser det færdige resultat ud med resterne ved siden af. Og så glemmer vi, at solen skinner udenfor.