søndag den 28. juli 2013

Fnuglet og glimtende

Lise og Junior bor i Nuuk, hvor der bekendt er grundlag for at gå med uld det meste af året. Derfor har Junior også fået en del strik fra min side af, for man må jo gerne være den bedst klædte dreng i Nuuk selvom man kun er 1 år.

Hvad har det med et sjal at gøre? Jo, Lise indrømmede, at hun var lidt misundelig på Junior, for hun har endnu ikke modtaget noget strik fra mig og det skal der rettes op på.

Så der blev slået op til en Orchid Thief af Ysolda fra bogen Brave New Knits i supersoft fra Holst garn i farven peacock. For at give sjalet lidt ekstra fornemmelse af luksus, måtte der perler til og her kom et hurtigt opslag i Lindses gruppe på Ravelry mig til hjælp, for jeg huskede, at hun på et tidspunkt i sin podcast nævnte en speciel tandtråd, der kan bruges til at sætte perler på strik.

IMG_2093 IMG_2097 IMG_2095
 
Sjalet vejer 85g af alt, hvilket er fordelt med 5g perler og 80g garn. Jeg har valgt at placere perler i stilken på bladene samt på alle sk2p / k3tog i det tredje diagram. Det giver fine glimt i hele sjalet uden at tynge det for meget.
 
Forhåbentlig bliver jeg færdig med Juniors ny cardigan inden Lises fødselsdag, så hun kan få sjalet i gave.

lørdag den 20. juli 2013

Trillian den Forsømte

Inden vi skulle til Northside spurgte Louise fra tingfinder mig hvad jeg ville strikke på, for selvfølgelig skal man strikke til en festival.

Mit valg faldt på Trillian (Rav link) som blev begyndt lige så stille før Northside og så bare ventede på at komme med og få lidt kærlighed, øl og musik.

Det skal lige nævnes, at man får opmærksomhed, når man strikker til Northside. Og fotograferet. Samtidig finder man også hurtigt ud af, at folket mangler huer.

Efter Northside blev Trillian forsømt i lang tid, indtil jeg skulle lære en ny medarbejder op på arbejde, for hvad er sidemandsoplæring godt til? Strik, hvor man ikke skal koncentrere sig. Og nu er hun endelig blevet færdig.

Trillian er strikket af et nøgle Wollmeide pure i farven Mamba Samba. IMG_20130614_141737
Her er hun sammen med resterne af en fadøl
 
IMG_20130616_105828
Der blev strikket i toget på vej hjem fra Northside sammen med en ice blend.
 
IMG_2044
Hun har fine ender, som jeg ikke har spændt ud, for jeg kan li' hende som hun er.
 
IMG_2047
Hun er nemlid fin og stribet
 
IMG_2045
Og tilpas stor
 
IMG_2042
Med huller
 
IMG_2040
 
 
IMG_2038
 
Trillian er ikke taget i brug endnu og skal forhåbentlig heller ikke i brug før en gang hen i oktober. Ja, man har da lov at håbe :)

fredag den 12. juli 2013

Det måtte gå galt

Det følgende billede er en kombination af:
  •  Første feriedag
  • Færdigt og vasket strik
  • Nyt objektiv til kameraet
  • Akavet person foran kameraet
Jeg undskylder på forhånd


IMG_2031
 
Elfe strikket i en kombination af wollmeise pure og twin i farverne Admiral og Wolke.
 
Jeg har også strikket Song of the Sea i resterne fra en anden top.
 
 

IMG_2022
Song of the Sea kan strikkes som en kort eller lang cowl

Og sådan ser den ud, når den er spændt ud
004

mandag den 8. juli 2013

Det er ikke kun varmen, der giver en hedeslag

Arbejdet hjælper også på det.

For en uge siden fik min arbejdsplads nyt navn, vi blev større (som i "vi dækker hele landet" større), vi fik ny permanent ledelse, vi fik ny kontorchef og ikke mindst fik vi nye systemer. Og det at få 5 systemer til at lege sammen i et nyt system er ikke nemt. Faktisk skulle man tro, at det var helt umuligt.

Således har jeg mistet mange af mine rettigheder, hvilket forhindrer mig i at lave en del af mit arbejde, men jeg har det ikke værre end andre. Ja faktisk skal jeg være glad for, at systemet overhovedet vil kendes ved mig.

Og i dag kom nyheden så, at min nye kontorchef vil noget helt andet, så vi får en ny-ny kontorchef.

Får du det også varmt nu?

Jeg forstår godt vores mange frustrerede borgere rundt omkring i landet, men jeg kan kun sige, at vi arbejder på det.

Nu vil jeg glemme alt om arbejde og sætte mig ud i solen for at strikke lidt på Song of the Sea, for er det ikke om sommeren, man strikker cowls?

IMAG0192