Viser opslag med etiketten syning. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten syning. Vis alle opslag

fredag den 26. august 2011

Det startede med en tanke

Nærmere bestemt tanken "de fugle der ser da ud som kattelegetøj" da jeg passerede en blomsterhandler, der havde sat små stoffugle på et par grene.

Tanken blev senere til dette
IMAG0089

Der kom til at se ud som disse
IMAG0090

De er lidt skæve og står ikke helt godt, men jeg har fået en rapport fra den ene testkat og de fungerer fint. Både med og uden klokke. Den anden testkat melder først tilbage på mandag, men mon ikke det kan betegnes som en succes, når testkat1 angreb dem straks han fik poterne i dem og slet ikke havde tid til andet? Det har jeg i hvert fald bestemt, at det er.

onsdag den 22. juni 2011

Man har et standpunkt til man tager et nyt

Jeg havde jo egentlig erklæret min taske for færdig, men jeg har ombestemt mig - tasken indbød nærmest til at være en rigtigt slasketaske og sådan én dur bare ikke som skuldertaske.

Så jeg har været i gang med at forlænge stroppen og nu tror jeg, at tasken har opnået sit fulde potentiale.

Syning 017
Her er den proppet med 6 nøgler garn á 150 g stykket.

Helt tilfældigt har jeg i dag den nederdel på, som inspirerede tasken.

tirsdag den 21. juni 2011

At lukke verden ude

Vi har fået en dato for, hvornår fyringerne vil ske. Den 6. juli er blevet til dommedag.

Når man nu prøver at ignorere virkeligheden, så hjælper det altid at arbejde med noget helt andet.

Lad mig præsentere mit forsøg på at sy en taske:

Syning 003
Yderstoffet er en kraftig marineblå hør

Syning 010
Inderstoffet er Mitsi fra Liberty (jeg fik et rigtigt godt tilbud på Ebay)

Syning 007
Broderiet, som kun er i det ene hjørne, er inspireret af sashiko broderi og syet med broderitråd købt i Japan sidste oktober.

Syning 006
Tasken i sin helhed. Den er ikke perfekt, men da det er mit første projekt i mange år (udover oplægning af bukser) er jeg godt tilfreds. Nu mangler jeg bare en knap til lukning.