fredag den 11. februar 2011

Vi har haft besøg af en lille 6-årig praktikant ude på arbejde i dag. Det drejer sig om en kollegas datter og hendes besøg var ventet, så vi har hygget os i dag og gået ture hen med breve og hen efter sager m.v.

Hun fik også tid til at lave denne fine tegning til mit kontor.

IMAG0225

lørdag den 5. februar 2011

Det kan ikke anbefales

Jeg fik strikket de sidste par pinde på mit baby tæppe (Umaro af Brooklyn Tweed, genialt mønster) og fik startet en håndvask i maskinen inden jeg tog en halv time i motionsrummet med nogle forskellige vægte.

Derefter gik jeg i gang med mine blocking wires og fik spændt tæppet ud til sin fulde størrelse på 92x98 cm.

IMG_4256

Med det resultat, at mine skuldre nu er meget ømme.

Farven passer ikke, men jeg måtte vælge mellem farve og detalje og synes, at detaljen var bedre at vise frem. Garnet er Supersoft i farven goldcrest strikket på pind 4,5. Jeg har slået op så jeg havde 14 gentagelser i bredden og strikket 8½ gentagelser i højden.

Jeg må indrømme, at jeg selv er lidt forelsket i resultatet, så hvis jeg nogensinde selv skal have et tæppe, bliver det nok et umaro men i noget garn, der passer til opskriften.

søndag den 16. januar 2011

Små sejre

Jeg fik diagnosen diabetes i sommers, som nogen måske husker. På det tidspunkt fyldte det meget i mit hovede og gør det til dels stadig. Jeg fik besked på at tabe mig og fik noget medicin, der skulle hjælpe mig med at kontrollere mit blodsukker.

Det viste sig senere, at jeg ikke kunne tåle medicinen, hvorfor jeg nu får noget, der hedder victoza og som er det nye vidundermiddel indenfor diabetes åbenbart. Det betyder en injektion en gang om dagen og eftersom jeg er bange for nåle og blod, var jeg skrækslagen, da jeg skulle prøve det første gang. Heldigvis vidste sygeplejersken, at jeg havde det sådan, så hun talte mig igennem hele proceduren og jeg fik lov til at prøve det på en af deres plastikmodeller først før jeg skulle gøre det på mig selv. Det er stadig ikke rutine, men jeg er ved at blive bedre til det og behøver ikke den store peptalk først. Det hjælper så også at alle mine skrækscenarier om blod osv. ikke har været en realitet endnu.

Den gode nyhed er nu, at jeg har tabt mig 5cm omkring taljen og mere omkring hofterne. De jeans, som jeg købte til turen til Japan sidder nu løst på mig, men ikke så løst, at jeg vil forsøge mig med endnu en størrelse mindre. Man er vel vestjyde (om ikke af fødsel) så de skal helst holde så længe de kan.

Jeg må indrømme, at en del af det der hjælper mig mentalt igennem forløbet er, at mine blodsukkertal kun lige ligger over det normale, hvorimod jeg på diabetesforeningens forum kan se, at mange selv med medicinering ligger meget over.

I løbet af næste uge skal jeg forhåbentlig også forbi optikeren, hvor jeg skal hente to nye par briller, som jeg har bestilt i denne uge. min styrke har ikke ændret sig noget mærkeligt de sidste 10 år, så da jeg ikke kunne bestemme mig og der samtidig var tilbud så jeg næsten fik to par til et pars pris, jamen så slog jeg til.

onsdag den 12. januar 2011

Jeg siger det bare

Den er et hit!

Selv i sin rå uvaskede form (let kradsende) knuselsker jeg den allerede selvom den ikke er særligt tilgivende overfor topmave og diverse deller.

IMG_4253

Opskriften er Skovtur fra bogen Strik En Stund. Jeg har forlænget både ærmer (uden dog at lave dem helt lange som bogen foreslår) og selve tunikaen, så den nu er en kjole. Jeg har prøvet den undervejs for at få rib delen til at stoppe det helt rigtige sted visuelt.

Alt i alt er jeg godt tilfreds og glæder mig til at flytte ind i den.

søndag den 9. januar 2011

Hvad har du dog lavet?

Ikke så meget sniksnak, bare billeder:

Kattelegetøj:
IMG_4234

IMG_4231


Pulsvarmere til en veninde i Kauni
IMG_4238


En Tuckernuck (findes i Interweave Knits winter 2010) til en lille ufødt pige
IMG_4249

IMG_4244

Bunnyclava(findes på Ravelry), vanter og små sko/sokker til den samme pige
IMG_4240

Alle projekter undtagen pulsvarmerne er strikket i supersoft garn.

torsdag den 9. december 2010

Det er hårdt at blive et år ældre - i dag har jeg præsteret både at have ondt i ryggen, ondt i hovedet og en mave, der ikke var helt tilfreds med mad.

Og så har vi fået at vide, at der er skimmelsvamp i en mellembygning, der er 10 skridt fra mit kontor. Det kan ikke anbefales at læse om skimmelsvamp, jeg nåede kun en halv side og kan stadig få det dårligt ved tanken. Er der noget at sige til, at jeg næsten dagligt led af hovedpine mens jeg sad på det kontor, hvor skimmelsvampen nu er konstateret? Vi må håbe, at ledelsen tager en beslutning hurtigt, for de bæster kan sende sporer ud i 100 m afstand i hver retning.

onsdag den 1. december 2010

Glædelig 1. december

- og hvad har jeg fået? Influenza. Jeg har ligget underdrejet hele ugen og føler mig stadig nedtromlet af et større (snerydnings)køretøj.

Det eneste jeg har fået ud af denne omgang er et alt for nært forhold til min dyne (som jeg både elsker og hader og sommetider begge dele på en gang) og et indblik i hvor mange genudsendelser der kører på de forskellige kanaler om morgenen.

Er der nogen, der vil bytte?