Det er ikke kun varmen, der giver en hedeslag

Arbejdet hjælper også på det.

For en uge siden fik min arbejdsplads nyt navn, vi blev større (som i "vi dækker hele landet" større), vi fik ny permanent ledelse, vi fik ny kontorchef og ikke mindst fik vi nye systemer. Og det at få 5 systemer til at lege sammen i et nyt system er ikke nemt. Faktisk skulle man tro, at det var helt umuligt.

Således har jeg mistet mange af mine rettigheder, hvilket forhindrer mig i at lave en del af mit arbejde, men jeg har det ikke værre end andre. Ja faktisk skal jeg være glad for, at systemet overhovedet vil kendes ved mig.

Og i dag kom nyheden så, at min nye kontorchef vil noget helt andet, så vi får en ny-ny kontorchef.

Får du det også varmt nu?

Jeg forstår godt vores mange frustrerede borgere rundt omkring i landet, men jeg kan kun sige, at vi arbejder på det.

Nu vil jeg glemme alt om arbejde og sætte mig ud i solen for at strikke lidt på Song of the Sea, for er det ikke om sommeren, man strikker cowls?

Skal der gå et år?

For så har jeg stadig nogle måneder endnu.

Min Ravellenics fail var så stor en fail, at jeg ikke har lavet et blogpost siden. Oops. Jeg kan ikke engang forklare hvorfor, jeg mistede bare lige pludselig lysten. Lysten forsvandt sammen med lysten til at strikke, men den er så sandelig kommet tilbage.

Sidste weekend tog Louise og jeg sammen med halvdelen af Århus til Northside. Northside var meget af det her

(Ja, jeg blev lidt forelsket i guitaristen igen. Og hvem kan ikke elske navnet Janove?)

En del af det her

(Trillian ud af wollmeise i farven Mamba Samba)

Meget lidt af det her

Bemærk de indsmuglede paraplyer

Og mange af dem her

Folk der stod ca. 1½ time og ventede på Trentemøller Det var alletiders festival, men næste år vil jeg helst overleve uden en skadet ankel, der tvang mig tigligt hjem søndag.

Der var garnstafet samme weekend og vi var i Fandango, hvor vi mødte Trine og hvor Louise ikke ville lade mig købe kælegarn, fordi vi cold sheeper i år. Ja, hele året.

Strikket bliver der også.
 
Pont Neuf i Wollmeise DK i farven Ooohm. Jeg har lavet den om til en sweater istedet for en cardigan, da jeg ikke kan se mig selv bruge den åben og jeg gider ikke alle de knapper.

Mit nuværende store projekt er en del af Lindses stribe KAL
Her er det bagsiden af Elfe, som jeg strikker i Wollmeise pure og twin i farverne admiral og wolke. Opskriften siger, at man skal strikke på en pind 4, men jeg tog en pind 3,75 i brug i stedet. Troede jeg. For det viser sig, at jeg strikker på pind 2.75. Lad os lige tage den igen; jeg strikker en voksen top på pind 2,75. Nej, jeg ved heller ikke, hvor det er gået galt, men størrelsen ser okay ud indtil videre.

Ellers går tiden mest med arbejde, hvor vi er i gang med en stor omlægning og tilmed får både ny direktør og kontorchef den 1. juli.  Det er en lidt hård tid med en del ekstra arbejde, men resultatet bliver forhåbentligt godt.

Er det snart sengetid?

Ja jeg indrømmer det, jeg havde ikke lige husket hvor anstrengende der er at koncentrere sig i to timer og tale om indtægter, beregninger, med og uden am-bidrag, pension, rimelige pensionsindbetalinger, personligt ejede virksomheder, sæsonarbejder m.v.

Er du også helt træt nu? Jeg overvejer at gå i seng, når jeg altså lige har spist. Vejret er alligevel heller ikke til andet.

Og det værste af det hele? Jeg gentager hele baduljen igen den 26. oktober på vores afdelingskontor. Mon ikke jeg sover godt i toget?

Blev jeg klogere?

Dagen har gået med arbejde, hvor vi bl.a. havde et kursus om Windows 7 og office 2010. Lidt overflødigt, når man nu bruger begge dele derhjemme, men jeg lærte da noget - gule bananbolsjer kan indehold tvivlsom "chokolade"fyld. For ja, selvfølgelig modtog vi bestikkelse, der er da klart.

Jeg lærte dog lidt relevant - men det havde intet med office eller windows at gøre, men kom sig af de 5 minutter, hvor han viste forskellen på vores nuværende ScanJour version og den nye ScanJour funktion og hvordan den integrerede bedre med Word. 1½ time givet godt ud eller noget....

Senere havde vi nedbrud i ScanJour og så var det på tide at komme hjem. Bestemte jeg i hvert fald (på trods af trusler om at blive smidt ud af vinduet, ville computeren alligevel ikke arte sig).

Da jeg kom hjem huskede jeg, at jeg ikke havde fået lavet en blodprøve til sygehuset, så jeg skyndte mig at lave en og sende den af sted. Prøven signalerer blot at det endnu en gang er tid til et kontrolbesøg på Herning Sygehus. Forhåbentlig går det også denne gang.

Og tiden går langsommere end langsomt

Jeg sidder på arbejde og kigger på en computer, der ikke er samarbejdsvenlig.

Systemet er gået ned i hele Statsforvaltningen, så der er intet at foretage sig andet end at surfe rundt på nettet og strikke lidt på et medbragt sjal og så bare vente. Og vente. Måske kommer systemet til at virke senere i dag? Vi kan kun håbe.

Når dagen er omme skal jeg forbi Citykiosken og hente en pakke fra garnudsalg.dk. Ikke at jeg mangler garn, selvfølgelig, men jeg skulle liiiiiige.

Måske får jeg også meddelelse om, at den grabbag jeg købte ved Wollmeise er afsendt? Måske. Det er mit første møde med Wollmeise og mit køb var helt tilfældigt og faktisk et af mine første besøg på siden - længe efter at det ellers burde være muligt at komme til, så lidt heldig har jeg da været.

Det er hårdt at blive et år ældre - i dag har jeg præsteret både at have ondt i ryggen, ondt i hovedet og en mave, der ikke var helt tilfreds med mad.

Og så har vi fået at vide, at der er skimmelsvamp i en mellembygning, der er 10 skridt fra mit kontor. Det kan ikke anbefales at læse om skimmelsvamp, jeg nåede kun en halv side og kan stadig få det dårligt ved tanken. Er der noget at sige til, at jeg næsten dagligt led af hovedpine mens jeg sad på det kontor, hvor skimmelsvampen nu er konstateret? Vi må håbe, at ledelsen tager en beslutning hurtigt, for de bæster kan sende sporer ud i 100 m afstand i hver retning.

En lærerig dag

Vi har haft to fantastiske foredrag på arbejde i dag.


Først fortalte Peter Bastian levende om forandringer, om evnen til at forandre sig og modviljen mod forandring. Han kom med anekdoter, henførte til både fysikkens og musikkens verden samt sit eget privatliv. Jeg tror ikke en eneste gik derfra uden at have tænkt, han har nok ret. Vi blev provokeret og underholdt på højt plan.

Efter en noget lang frokost fortsatte Niels Anders Thorn med at fortælle om kommunikation. Om alle de signaler vi sender bevidst og ubevidst og ikke mindst, hvor vigtigt det er ikke at blive låst fast i måden vi læser folk på. Det gode eksempel er den ofte anvendte "hvem er seriemorder" test, hvor man til sidst får at vide, at de alle fire er seriemordere. På trods af, at jeg kendte svaret, kunne jeg alligevel ikke lade være med at sidde med kritiske øjne og tænke "jo, han ligner nu godt nok en seriemorder, ham der"

Dagen blev sluttet af med en tur på Bryghuset og så muligheden for at bevise, at jeg stadig er en elendig bowler(jeg mistede noget af højre tommelfingernegl i processen). Men sjovt havde vi det da og fik set gamle kendinge, der har forladt os til fordel for afdelingskontoret, og fik sat ansigter på velkendte navne fra afdelingskontoret. En absolut succes.

Næste arrangement bliver julefrokosten den 3. december. Jeg har mulighed for at køre med en kollega hjem, men overvejer stadig, om jeg skal med i år.

Til slut kan jeg afsløre, at bloggen har været noget stille på det seneste-og måske også vil være det i den nærmeste tid, fordi jeg har tumlet med nogle problemer, vi har haft på arbejde. Noget, hvor jeg endda i dag fik at vide, at jeg blandt mine kolleger er blevet mistænkt for, at have sendt et anonymt brev med kritik af specialkonsulenten i min tidligere afdeling - bl.a. for sexchikane og bestikkelse - samt min daværende og nuværende kontorchef. Teorien bygger både på, at det er sendt, så det kom frem mens jeg var på ferie, samt at jeg har forladt afdelingen. Nu har jeg tilfældigvis ikke forladt afdelingen, men blev forflyttet. De beskyldninger ramte lidt hårdt, så aftenen byder på lidt egenomsorg for mit vedkommende.

Mandag igen

I dag har jeg brugt 6 timer på en højprofil sag. 6 timer! Og jeg ved, at den bliver påklaget, det er bare et spørgsmål om klagen kommer i denne eller næste uge og om den kommer fra den ene eller begge forældre.

Jeg har opdaget en forkærlighed for Laura Chau. Det er hendes cardigan, som jeg lige er blevet færdig med og jeg er næsten færdig med Dew Point også, jeg mangler bare sidste halvdel af et kort ærme, så er den overstået. Og jeg begyndte vel at mærke først på den i fredags.

Nicklas Bendtner er på forsiden af Elle. Ikke noget jeg var særligt opmærksom på, men når man nu kender en fan i England, der samtidig er fascineret af danskere og mode, så måtte jeg jo forbi og hente et eksemplar. Og tænk, jeg troede at Elle handlede om mode

Overskrifter

Frustreret

Vred

Nedtrykt

Vred

Opgivende

Grædende

Træt

Min dag i overskrifter.

15 timer

15 sølle timer står imellem mig og påskeferie. 15 timer.

Heraf går 1 time til frokost.

14 sølle arbejdstimer står imellem mig og påsken. Tør man tro på det?

Denne viden gør mig rastløs, måske også, fordi jeg kan se hvor mange vi mangler på arbejde. Jeg vil også have ferie og det skal være nu.

I dag er jeg så heldig, at jeg kan få et lift til arbejde. Jeg har ikke noget imod toget, men det er sjovere, når man selv kan bestemme afgangs tidspunkterne.

Lad solen komme til

Jeg kan føle mit tungsind forsvinde i takt med, at solen får mere og mere magt. Jeg nyder, at der er lyst når turen går mod toget lidt over seks om morgenen og jeg nyder, at også jeg kan være en del af de lyse timer.

Så jeg lukker solen ind og overgiver mig totalt. Jeg er forårsklar.

Min arbejdsplads har været omtalt en del i medierne og i folketinget i den senere tid og hvis nogen så indslaget på tv2 i går, ja, så var det min kontorchef, de interviewede og ja, han er i familie med den Elming. eSDH er vejen frem og vi har skreget på det længe, måske kommer der skub i systemet nu. Vi kan kun håbe.

Samtaler med en mus?

Dette er billedet, der springer frem i mine tanker, når jeg hører ordet MUS-samtale. Jeg havde min 2009 samtale i dag (den har været udsat af flere omgange) med fine resultater, inklusiv at blive kaldet "en ekstremt velbegavet pige". Den tager jeg til mig og glæder mig over, at solen skinner og at det alligevel nok er sjovere at være menneske end mus.

Samtidig blev jeg også indkaldt til møde i København i arbejdsøjemed senere på måneden. Det skal nok blive godt.

P.S. Garnhuset i Skjern er begyndt at forhandle Noro garn.

Lidt frem og lidt tilbage

Der har været stiller her på kanalen et stykke tid pga sygdom (eller nok nærmere al den tid det tager at komme ovenpå igen) arbejde (og specielt den dårlige samvittighed) så der er ikke blevet plads til meget strik og ej heller megen tankevirksomhed ud over de timer arbejdet kræver.

Men i morgen slapper jeg af. Jeg skal med et tog herfra ved en tolv tiden og hele vejen til Nyborg skal jeg sidde alene med min Walkman og mit strikketøj. Det bliver nok de sjove fisk, de er da transportable. I Nyborg støder min far til og så skal vi rigtigt til Staden. Vi starter med en god middag på Den Sorte Ravn og derefter videre til Operaen, hvor vi skal se Carmen.

Jeg glæder mig.

Som sagt er det også blevet til lidt strik og jeg har fået lappet lidt på den dårlige samvittighed i forhold til min Buttercup. Mere om det senere.

Jeg, en elefant

Man bliver hårdhudet af at arbejde for det offentlige, især når man har borgerkontakt.

Jeg undres ofte over, hvordan nogle vælger at tale til folk, de aldrig har mødt. Jeg har samtidig lært en del nye skældsord, som jeg aldrig har hørt før, hvoraf flere er humoristiske, dog ikke i konteksten.

Heldigvis er der langt imellem disse borgere, hvilket gør min arbejdsdag nemmere.

I dag er jeg blevet lidt mere tykhudet - med min tykkelse kan jeg snart gå for at være en elefant og hvem kan stå for en sød elefant? Jeg glæder mig til at se deres ansigtsudtryk når jeg kommer trompeterene.

Måske er det i morgen

Det er søndag i dag. Søndag den 3. januar 2010.

Af en eller anden grund var det første jeg huskede, da jeg slog øjnene op i morges, at en af mine barndomsvenner har fødselsdag i dag. Jeg har ikke tænkt over det længe, men af en eller anden grund forbinder min underbevidsthed dagen i dag med ham. Gad vide hvad der er sket ham? Sidst jeg hørte noget var han stadig sammen med sin kæreste fra folkeskolen og arbejde med landbrugsmaskiner. Mon ikke han stadig er det?

Det er råkoldt her til morgen. -11 grader, hvis man kan stole på min vejrstation. Jeg har mest af alt lyst til at putte mig og gemme mig væk. Gemme mig for omverdenen og især kulden. Glemme at det i morgen er mandag og dermed den første arbejdsdag efter nytår. Glemme det hele og bare indhylle mig i en kokon og vente på varmere vejr, men det går ikke.

Som ved de fleste andre ferier sidder jeg og tænker "var det virkelig det?". For godt nok har jeg holdt ferie i 2 uger, men alligevel føles det ikke som nok. Jeg kunne godt klare en uge til, en måned til, ja hvorfor ikke 2? Stress er ikke noget man taler om på min arbejdsplads, men for nogen af os, er det en realitet. Den tanke, der oftest får mig ud af fjerene om morgenen, er den mulighed, det håb, at måske er det i dag, det bliver bedre.

Måske er det i morgen.

Du ved, sådan rigtigt

Det er skisme koldt derude.

Meget endda.

Der kommer endda et par snefnug dalende.

Jo jo, det er sandt! Det er ikke mange, men lidt hvidt er der da.

Meldingen på arbejde lød fra morgenen af; Ingen post i dag, lastbilen sidder fast i sneen.

Og så kiggede vi ud på den nøgne jord. Ja, verden er lille, men sommetider er vi meget meget forskellige.

Mere død end levende

Denne uge bliver hård på arbejde. Jeg har arbejdet i lidt over 11 timer i dag og i morgen bliver nok noget af det samme. Torsdag bliver nok ligeså. Fredag bliver bedre - der går jeg på juleferie. Det bliver godt!

Mine ekstra kabler til mit Addi Click system som jeg bestilte søndag fra Impaz er kommet. Det giver mange mange mange flere muligheder for at slå op til alt det strik, som jeg ikke kan vente med at slå op til. Det her kunne godt gå hen og blive farligt.

Mmm, jeg har lyst til lagkage lige nu af uanede årsager, men først; søvn!

Det er hårdt at blive rask

Efter to ugers sygdom (virus og lungebetændelse) var jeg endelig kommet ovenpå, eller i hvert fald så meget, at jeg kunne gå på arbejde igen. Godt nok med lægens ordre om, at jeg skulle tage den med ro og lytte til min krop og gerne skære lidt ned på tiden. Det er heller ikke noget problem, for vi har et flekstids system.

Men når nu idioten ikke lytter til sin krop og bliver ved i lige så lang tid (onsdag) eller endnu længere tid (tirsdag og torsdag) end normalt, ja så kan det vel ikke undre, at det går galt. Alle dage er jeg gået tidligt i seng og sovet en halv time, når jeg kom fra arbejde.

Ikke i går. I går kom jeg hjem og gik på hovedet i seng, for min krop havde fået nok og det viser den også i dag, så jeg har været nødsaget til at sygemelde mig. Intet fungerer i dag, hverken hovedet eller kroppen. Nu vil jeg forsøge at spise lidt og håbe, at maven ikke protesterer alt for meget.

Næste gang, så går jeg bare hjem, også selvom jeg liiiiiige kan nå en sag mere.

Forberedelser

På mandag skal jeg på kursus i Ålborg og vi kører derop. Det skulle blive en lille tur på ca. 2½ til 3 timer og så retur igen om eftermiddagen, så det kræver jo lidt forberedelse.

Jeg har slået op til en simpel 3x3 rib strømpe og strikket de første par omgange på magic loop, så er der lidt til bilturen.

Jeg har også købt 200g julerox og en flaske vand. Min taske indeholder både panodiler, lommetørklæder, jeg skal bare ha' en ny håndcreme, en læbepomade og en notesblok + kuglepen.

Min mp3 afspiller er ved at blive ladt op og der ligger en post it ved min mobiloplader med en påmindelse om, at jeg skal huske at lade den op i morgen aften.

Om lidt skal jeg i Netto for at købe morgenmad og aftensmad til mandag.

Hmm, gad vide hvad jeg har glemt.

(...)

Nogle dage er ens dag ødelagt allerede kl. 7.

I dag er en af de dage.