Viser opslag med etiketten socialt. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten socialt. Vis alle opslag

lørdag den 22. juni 2013

Skal der gå et år?

For så har jeg stadig nogle måneder endnu.

Min Ravellenics fail var så stor en fail, at jeg ikke har lavet et blogpost siden. Oops. Jeg kan ikke engang forklare hvorfor, jeg mistede bare lige pludselig lysten. Lysten forsvandt sammen med lysten til at strikke, men den er så sandelig kommet tilbage.

Sidste weekend tog Louise og jeg sammen med halvdelen af Århus til Northside. Northside var meget af det her
IMAG0101
(Ja, jeg blev lidt forelsket i guitaristen igen. Og hvem kan ikke elske navnet Janove?)

En del af det her
IMG_20130614_141737
(Trillian ud af wollmeise i farven Mamba Samba)

Meget lidt af det her
IMAG0127
Bemærk de indsmuglede paraplyer

Og mange af dem her
IMAG0150
Folk der stod ca. 1½ time og ventede på Trentemøller Det var alletiders festival, men næste år vil jeg helst overleve uden en skadet ankel, der tvang mig tigligt hjem søndag.

Der var garnstafet samme weekend og vi var i Fandango, hvor vi mødte Trine og hvor Louise ikke ville lade mig købe kælegarn, fordi vi cold sheeper i år. Ja, hele året.

Strikket bliver der også.
  IMAG0069
Pont Neuf i Wollmeise DK i farven Ooohm. Jeg har lavet den om til en sweater istedet for en cardigan, da jeg ikke kan se mig selv bruge den åben og jeg gider ikke alle de knapper.

Mit nuværende store projekt er en del af Lindses stribe KAL IMAG0157
Her er det bagsiden af Elfe, som jeg strikker i Wollmeise pure og twin i farverne admiral og wolke. Opskriften siger, at man skal strikke på en pind 4, men jeg tog en pind 3,75 i brug i stedet. Troede jeg. For det viser sig, at jeg strikker på pind 2.75. Lad os lige tage den igen; jeg strikker en voksen top på pind 2,75. Nej, jeg ved heller ikke, hvor det er gået galt, men størrelsen ser okay ud indtil videre.

Ellers går tiden mest med arbejde, hvor vi er i gang med en stor omlægning og tilmed får både ny direktør og kontorchef den 1. juli.  Det er en lidt hård tid med en del ekstra arbejde, men resultatet bliver forhåbentligt godt.

lørdag den 5. november 2011

Jeg er ikke fuld

min ædruelighed har bare gemt sig for et stykke tid.

Jeg tager gerne til Lem igen for at være i godt og underholdende selskab med flere af mine kolleger. Vi er pinlige, sjofle og helt igennem fantastiske, hvis du spørger os, der var ikke et øje tørt og efter i dag lever vi mindst et par hundrede år endnu ;) Vi venter alle i spænding på at høre, hvornår værten opdager den yndige havenisse, der nu står ved siden af postkassen...

lørdag den 18. juni 2011

Én af de heldige

Sådan som regnen siler ned i dag, så kan man da kun være heldig, at det var i går, nogle kolleger og jeg valgte at kombinere en grill, champagne og en masse snak om alt muligt (men som oftest sex) til en herlig aften.

Hele ugen så det ud til, at vi måtte spise mellem bygerne, men vi endte med det smukkeste solskin, selvom det til sidst blev for koldt til at blive ude.

Og god mad. uhm. Rigtigt meget god mad - alt for meget, faktisk, men det er trods alt bedre end for lidt.

Jeg er så heldig at bo næsten lige ved siden af en af mine kolleger, hvis søde kæreste hentede os og bragte os sikkert hjem igen.

Mon ikke Bjørnen, Der beskytter Mændene, Den Skønne, Guds Gave, Den Strenge, Den Vise & Rene, Tårnet, Duen, Den Berømte Kriger og Den Betydningsløse finder sammen igen og holder endnu en grillaften?

onsdag den 25. maj 2011

Det bliver en fantastisk onsdag

Hvordan kan jeg vide det? Jo, jeg skal med 3 gode kolleger på Bones og derefter skal vi ind og se denne her:


Vi kommer ikke for plottets skyld, men alene for Jack Sparrows.

Herning, pas på ;)

mandag den 8. november 2010

En lærerig dag

Vi har haft to fantastiske foredrag på arbejde i dag.


Først fortalte Peter Bastian levende om forandringer, om evnen til at forandre sig og modviljen mod forandring. Han kom med anekdoter, henførte til både fysikkens og musikkens verden samt sit eget privatliv. Jeg tror ikke en eneste gik derfra uden at have tænkt, han har nok ret. Vi blev provokeret og underholdt på højt plan.

Efter en noget lang frokost fortsatte Niels Anders Thorn med at fortælle om kommunikation. Om alle de signaler vi sender bevidst og ubevidst og ikke mindst, hvor vigtigt det er ikke at blive låst fast i måden vi læser folk på. Det gode eksempel er den ofte anvendte "hvem er seriemorder" test, hvor man til sidst får at vide, at de alle fire er seriemordere. På trods af, at jeg kendte svaret, kunne jeg alligevel ikke lade være med at sidde med kritiske øjne og tænke "jo, han ligner nu godt nok en seriemorder, ham der"

Dagen blev sluttet af med en tur på Bryghuset og så muligheden for at bevise, at jeg stadig er en elendig bowler(jeg mistede noget af højre tommelfingernegl i processen). Men sjovt havde vi det da og fik set gamle kendinge, der har forladt os til fordel for afdelingskontoret, og fik sat ansigter på velkendte navne fra afdelingskontoret. En absolut succes.

Næste arrangement bliver julefrokosten den 3. december. Jeg har mulighed for at køre med en kollega hjem, men overvejer stadig, om jeg skal med i år.

Til slut kan jeg afsløre, at bloggen har været noget stille på det seneste-og måske også vil være det i den nærmeste tid, fordi jeg har tumlet med nogle problemer, vi har haft på arbejde. Noget, hvor jeg endda i dag fik at vide, at jeg blandt mine kolleger er blevet mistænkt for, at have sendt et anonymt brev med kritik af specialkonsulenten i min tidligere afdeling - bl.a. for sexchikane og bestikkelse - samt min daværende og nuværende kontorchef. Teorien bygger både på, at det er sendt, så det kom frem mens jeg var på ferie, samt at jeg har forladt afdelingen. Nu har jeg tilfældigvis ikke forladt afdelingen, men blev forflyttet. De beskyldninger ramte lidt hårdt, så aftenen byder på lidt egenomsorg for mit vedkommende.

lørdag den 6. februar 2010

Halllooooo nogen hjemme?

Der har været stille på bloggen siden min tur til Operaen. På trods af elendige vejrforhold (vi sad i over en time og kiggede på Brøndbyøster skiltet) hvor den gode middag blev erstattet af en hurtig (men god!) sandwich fra Sunset inden vi fandt en 66'er til Operaen, blev aftenen helt fantastisk. Jeg har før set Carmen, men aldrig et sted, hvor musikken og sangerne til fulde kom til deres ret. Se den! Se den! Jeg var klar til at blive og håbe på, at kunne få en billet om lørdagen. Se den, Det Kgl er klar igen fra maj:

Foto: Miklos Szabo

I Herning mødte jeg lige pludselig Trine. Havde det ikke været for hendes lækre pink hue, er jeg ikke sikker på, at jeg havde opdaget hende, men der var hun lige pludselig. Det var godt at se hende inden hun tog til Glasgow.

søndag den 1. november 2009

Succes!

Dagen i går får helt klart stemplet en succes (hvis vi lige ser bort fra den brændte kage, som ifølge alle udsagn stadig var god).

Det var hygge, hygge og mere hygge hele vejen igennem krydret med grin og strik. Som Sandie sagde, så er det rart, at være i et forum, hvor det er tilladt at strikke.

Vi blev enige om, at selvfølgelig skal det her gentages og det skal det! Det er bare om at finde en dato (og jeg lægger gerne hus til igen, måske endda med en rengjort lejlighed næste gang, hvem ved.)

Og hold da op hvor blev Ravelry nævnt mange gange.

fredag den 30. oktober 2009

Kender du det...?

Der kommer mennesker i morgen kl. 13 til den første af forhåbentligt mange strikkelørdage.

Det er jo kun en glædelig begivenhed (jeg glæder mig i hvert fald) men i dag var planen, at jeg ville tage og gøre lejligheden rent fra top til tå.

Men nu er jeg blevet inviteret til J-dag og det siger man jo heller ikke nej til, så i morgen må folk leve med, at man kan se, der bor nogen i lejligheden.

Jeg vinder ikke mange priser hos Bo Bedre, men mon ikke folk overlever?

(hvis ikke, må jeg bare distrahere dem med æblekage med marcipan og nybagte boller)