Viser opslag med etiketten garn. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten garn. Vis alle opslag

onsdag den 4. januar 2012

Grunde til ikke at købe mere garn

Jeg tænkte, at jeg jo burde sortere mit garn, se hvad jeg ikke ville have (jeg arvede en del fra min farmor for nogle år siden) og så sortere i hvad, der bare skal ud og hvad der skal sælges.

Jeg startede med at hive 4 netto poser ned fra hylden og dette er indholdet:

IMAG0217
Samtlige farver her indeholder nok til en sweater eller cardigan til mig.

IMAG0218
Hele denne række er enlige farver.

Det er mørkt, derfor ses farverne ikke for godt, men hvis jeg nu indrømmer, at dette kun er en brøkdel af mit garnlager, ja så forstår du nok, hvorfor jeg nok ikke skal bestille mere garn lige foreløbigt (når altså min Impaz ordre er kommet i hus)

fredag den 3. juni 2011

Nyt garn

På flere måder. Jeg er blevet klippet (hurtigt billede med min mobil, beklager kvaliteten)


(hold da op, er ikke sikker på, at mine bryster ser sådan ud normalt)

Fryseren er ikke revolutionerende ny, men mere en variation over et kendt tema. Derimod er der blevet tyndet meget ud i det og nakken er blevet klippet tættere til hovedet og min hårgrænse i nakken er blevet hævet. Jeg kan kun anbefale Hårstudiet, det er efterhånden blevet mit faste sted og de skuffer aldrig uanset hvem af dem, jeg er blevet klippet af.

Det andet garn? Tja, jeg kom til at bestille en ting eller to ved Wollmeise i fredags og det ankom i dag:

Garn 070
(Fra bunden er det 2 nøgler admiral, 2 nøgler taube, 1 nøgle chim chim chimney, 2 nøgler stella polaris og to nøgler limone)

Det er så også sidste bestilling i et stykke tid, nu skal der strikkes og kun strikkes i et stykke tid.

ETA: Fryseren? Fryseren!? Jeg mente selvfølgelig frisuren.

mandag den 23. maj 2011

Hovsa

Behøver jeg at sige mere???

Garn 062

fredag den 6. maj 2011

Opmuntring på en fredag

Jeg skulle have været til København i dag for at besøge en god veninde og tage del i årets Sakura festival. Men det blev ændret i sidste øjeblik, alligevel har jeg beholdt min fridag og var oppe kl. 6 for at spise langsom morgenmad og strikke mens jeg nød vejret.

Det har sine fordele at være hjemme - posten kom forbi med min Wollmeise grab bag bestilt sidste fredag

Garn 021
Farverne er rhabarber og Chim chim chimney.

Jeg har også fået en pakke med 5 nøgler Heaven's hand Classic wool i farven safran, der skal blive til en lækker cardigan til efteråret. Købt med påskerabat ved Slavi

Garn 025

Resten af dagen skal gå med afslapning og lidt mere strik. Jeg tror lige, at jeg kan overkomme det.

søndag den 26. september 2010

Har du?

Jeg har allerede været en tur i den ny Weller'ske butik






Har du?

tirsdag den 24. august 2010

6,8 km og død

Jeg har lige brugt en time på at følge Leslie Sansones 4 mile express og jeg er døende.

Jeg er gået fra ingen aktivitet til meget aktivitet på for mig meget kort tid og det kan mærkes på kroppen, selvom den måske ikke bliver mindre (½cm fra søndag til søndag!) så kan jeg mærke, at jeg har fået mere energi.

Men hold da op hvor jeg aldrig bliver en fitness freak, for uanset, at jeg da føler mig dejlig afslappet nu, så har jeg flere tidspunkter undervejs hvor jeg tænker, at jeg aldrig nogensinde gennemfører det her.

Samtidig har jeg også en positiv fornemmelse af at kunne mærke mine mave muskler inde under fedtet, når jeg mærker efter. Det føles meget underligt og alligevel kan jeg ikke lade være med at smile, når jeg en gang i mellem lige mærker efter, for jo, den er god nok, de er der stadig.

Og hvem kan egentlig stå for at få ros bare for at have startet dvd'en? Hun er nu god nok, hende Leslie.

Og bare så det ikke skal handle om fitness det hele (jeg bruger ordet fitness meget løseligt) så har jeg en veninde, der er i Skotland i øjeblikket som på Rennie spinderiet har købt tre spoler garn til mig - 2 spoler uld/silke og 1 spole uld/cashmere. Jeg kan ikke vente på, at hun kommer forbi med dem.

Nu vi er ved det tilfældige og indrømmelserne - ja, jeg skal se De Unge Mødre om lidt, for uanset, at jeg i mit arbejdslive møder flere af disse unge kvinder skriftligt (og tidligere også personligt) så kan jeg ikke lade være med at følge med i, hvordan det nu går dem.

onsdag den 10. februar 2010

Samtaler med en mus?

mouse-on-rose

Dette er billedet, der springer frem i mine tanker, når jeg hører ordet MUS-samtale. Jeg havde min 2009 samtale i dag (den har været udsat af flere omgange) med fine resultater, inklusiv at blive kaldet "en ekstremt velbegavet pige". Den tager jeg til mig og glæder mig over, at solen skinner og at det alligevel nok er sjovere at være menneske end mus.

Samtidig blev jeg også indkaldt til møde i København i arbejdsøjemed senere på måneden. Det skal nok blive godt.

P.S. Garnhuset i Skjern er begyndt at forhandle Noro garn.

torsdag den 3. september 2009

Jeg er ikke den store tilhænger af regn i øjeblikket. I går kørte toget ikke hjem pga. lynnedslag og i dag havde jeg fornøjelsen af at blive plaskvåd på vejen fra arbejde til tog (det tager ca. 1 minut).

Øv.

Til gengæld er der kommet en nyhed på Marianne Svits hjemmeside - den genopstår med garnkøb til "storforbrugere". Hmm, det er da vidst mig.

torsdag den 6. august 2009

Afslapning, men ikke for dankortet.

Efter en lille uges tid, hvor der blev slappet af på bedste vis og spist mere end normalt, er jeg nu tilbage i lejligheden og nyder de sidste par dage.

Det sker bl.a. ved gennemlæsning af de strikkebøger, jeg fik hentet på posthuset tidligere på dagen. Det klør virkelig i fingrene for at komme i gang med et eller andet, men efter at have indset, at det er tåbeligt at have en sweater liggende i et halvt år bare fordi den mangler det ene ærme, er jeg gået i gang med 14 cm 1x1 rib. Det går fremad, men langsomt, for lysten er der ligesom ikke rigtigt.

Min blå Buttercup måtte lade livet i går. Jeg prøvede den på da jeg skulle i gang med at tage ud på hver tolvte omgang og den var for stor om ryggen og havde en alt for dyb udskæring. Så den blev taget af pindene og garnet er nu vundet op. Jeg har regnet mig frem til, at en størrelse mindre vil passe mig bedre, så det satser jeg på. Når lige jeg får lysten igen, det er anden gang, at jeg har trevlet den op. Det skal lykkes.

Jeg skulle gerne modtage 4 spoler med Supersoft med posten i morgen. Jeg glæder mig allerede til at lege med farverne. Måske man skulle strikke en Coral? Måske man bare skulle vente? Marianne var så sød at lægge de fire spoler jeg ville have til side og først sende dem nu. Jeg har bestilt to farver, som jeg allerede havde kigget på (marlin og cranberry) samt to farver, der selv sprang op i kurven (goldcrest og dark apple). Nu skal jeg bare finde plads til det hele...

Jeg fik også bestilt two dvd'er på play.com i går. Det drejer sig om The Ultimate Vicar of Dibley og sæson 1 af Jam & Jerusalem. Jeg elsker engelske komedier og jeg elsker Dawn French. Jeg blev ikke mindre glad da jeg hørte, at tredje sæson af Jam & Jerusalem starter på Søndag. Jeg er klar.

lørdag den 25. juli 2009

Overspringshandlinger

Dagen i dag er gået uden, at jeg har nået det helt store. Ikke at vejret har været til det. Det har skiftevis regnet og blæst med en enkelt solstråle her og der. Nu blæser det bare og ligner næsten begyndelsen på efterår i stedet for højsommer.

En hurtig tur i Netto mellem byger gjorde det ud for weekendens indkøb. Sikkert hjemme igen blev jeg lidt rastløs og lavede lidt her og lidt der, før jeg til sidst tog forskellige strikkemagasiner og bøger frem. Det er som om, de andre projekter virker lidt endeløse i øjeblikket. Det er de muligvis også, jeg er jo ikke helt lille.

Efter lidt bladren faldt jeg over Leaf Beret (Ravelry link) i Knit.1. For noget tid siden købte jeg 2 styks Hjertegarn Merino Silk i lilla, som straks blev taget i brug.

20090725_1

Farven er lidt lysere end på billedet.

Jeg bestilte garn fra Marianne Svit i går. Fire forskellige farver (cranberry, dark apple, marlin og goldcrest). Altsammen rørende billigt fordi hun desværre stopper.