fredag den 23. december 2011

Jul?

Så blev det også tid til juleferie for mig, så lige nu sidder jeg lettere groggy og læser mails mens jeg nyder et glas kold mælk.

Der skal ikke ske de store ting denne jul, for min familie holder jul på efterbevilling, når min far kommer hjem i begyndelsen af januar (oven i de planer er min mor i hemodialyse tre gange om ugen i øjeblikket inklusiv juleaftensdag, så hun har frabedt sig, at jeg kommer hjem) Alligevel har jeg købt ind så jeg i morgen kan servere en traditionel julemiddag for mig selv og der er da også et par gaver at pakke op. Oven på en gang lungebetændelse og et par lange sidste dage på arbejde er det da også rart bare at skulle slappe af, så jeg føler ikke selv, at jeg går glip af noget.

Jeg må samtidig indrømme, at jeg ikke har fået pyntet op til jul, for det føles forkert i år af en eller anden grund. Jeg ved ikke om det er vejret eller de to uger, der røg ud af kalenderen lige pludselig, men jeg er bare ikke i julestemning. Det skal ikke afholde mig fra at hygge mig med julegodter.

I må alle have en glædelig jul.

4 kommentarer:

Diktesoph sagde ...

Dit indlæg er først lige dukket op i min blogroll. Underligt altså.
Sikke ærgerligt er det at du ikke er i julestemning. Jeg håber du har hygget dig i aften, trods alt. Og at I kan hygge jer når din far komme rhjem.
Hvad er hemodialyse? Håber din mor er ok.

Julekram herfra!

Fie sagde ...

Glædelig jul til dig også, jeg kan se, at I har haft besøg af julemanden.

Jeg havde en rigtigt hyggelig aften med traditionel julemad og det hele og det hjalp da lidt på julestemningen. Jeg tror det varme vejr er medvirkende til den manglende julestemning, men jeg får jo en chance til.

Hemodialyse er det samme som bloddialyse, hvor de renser hendes blod, fordi hendes nyrer ikke rigtigt fungerer. Hun har det fint og det her er kun en midlertidig løsning. Hun har før renset hendes nyrer derhjemme ved hjælp af en væske, der løb ind og ud via en slange, men hun har desværre fået betændelse i maven og slangen, så de har fjernet den og hun skal fortsætte med bloddialysen indtil hun er fri for betændelsen. Når det er sket vil de operere en ny slange ind.

Diktesoph sagde ...

Godt at høre at hun har det okay. Men det lyder da som noget rigtigt bøvl :(

Holder I så "rigtig" juleaften når din far kommer hjem?
Og hvordan gjorde I da du var barn?

Fie sagde ...

Det er noget rigtigt bøvl, for hun skal på OUH tre gange om ugen. Men det generer hende åbenbart ikke (nu kan hun brokke sig over at skulle tidligt op de dage)

Denne gang holder vi en rigtig juleaften når min far kommer hjem med gaver og det hele. Nok uden træ. Han regner med at komme hjem den første uge af januar, så julen bliver ikke skubbet så længe.

Da jeg var barn var han stort set aldrig hjemme, så så var det bare min mor og mig juleaften. Der havde vi ikke erstatningsjul men min mor gjorde sit bedste for at holde en traditionel jul. Det er selvfølgelig lidt svært, når man ikke er vant til at holde jul, men hun gjorde det meget godt.