Fnuglet og glimtende

Lise og Junior bor i Nuuk, hvor der bekendt er grundlag for at gå med uld det meste af året. Derfor har Junior også fået en del strik fra min side af, for man må jo gerne være den bedst klædte dreng i Nuuk selvom man kun er 1 år.

Hvad har det med et sjal at gøre? Jo, Lise indrømmede, at hun var lidt misundelig på Junior, for hun har endnu ikke modtaget noget strik fra mig og det skal der rettes op på.

Så der blev slået op til en Orchid Thief af Ysolda fra bogen Brave New Knits i supersoft fra Holst garn i farven peacock. For at give sjalet lidt ekstra fornemmelse af luksus, måtte der perler til og her kom et hurtigt opslag i Lindses gruppe på Ravelry mig til hjælp, for jeg huskede, at hun på et tidspunkt i sin podcast nævnte en speciel tandtråd, der kan bruges til at sætte perler på strik.

 

Sjalet vejer 85g af alt, hvilket er fordelt med 5g perler og 80g garn. Jeg har valgt at placere perler i stilken på bladene samt på alle sk2p / k3tog i det tredje diagram. Det giver fine glimt i hele sjalet uden at tynge det for meget.

 

Forhåbentlig bliver jeg færdig med Juniors ny cardigan inden Lises fødselsdag, så hun kan få sjalet i gave.

Trillian den Forsømte

Inden vi skulle til Northside spurgte Louise fra tingfinder mig hvad jeg ville strikke på, for selvfølgelig skal man strikke til en festival.

Mit valg faldt på Trillian (Rav link) som blev begyndt lige så stille før Northside og så bare ventede på at komme med og få lidt kærlighed, øl og musik.

Det skal lige nævnes, at man får opmærksomhed, når man strikker til Northside. Og fotograferet. Samtidig finder man også hurtigt ud af, at folket mangler huer.

Efter Northside blev Trillian forsømt i lang tid, indtil jeg skulle lære en ny medarbejder op på arbejde, for hvad er sidemandsoplæring godt til? Strik, hvor man ikke skal koncentrere sig. Og nu er hun endelig blevet færdig.

Trillian er strikket af et nøgle Wollmeide pure i farven Mamba Samba.

Her er hun sammen med resterne af en fadøl

 

Der blev strikket i toget på vej hjem fra Northside sammen med en ice blend.

 

Hun har fine ender, som jeg ikke har spændt ud, for jeg kan li' hende som hun er.

 

Hun er nemlid fin og stribet

 

Og tilpas stor

 

Med huller

 

 

 

 

Trillian er ikke taget i brug endnu og skal forhåbentlig heller ikke i brug før en gang hen i oktober. Ja, man har da lov at håbe :)

Det måtte gå galt

Det følgende billede er en kombination af:

•  Første feriedag
• Færdigt og vasket strik
• Nyt objektiv til kameraet
• Akavet person foran kameraet

Jeg undskylder på forhånd

 

Elfe strikket i en kombination af wollmeise pure og twin i farverne Admiral og Wolke.

 

Jeg har også strikket Song of the Sea i resterne fra en anden top.

 

 



Song of the Sea kan strikkes som en kort eller lang cowl

Og sådan ser den ud, når den er spændt ud

Det er ikke kun varmen, der giver en hedeslag

Arbejdet hjælper også på det.

For en uge siden fik min arbejdsplads nyt navn, vi blev større (som i "vi dækker hele landet" større), vi fik ny permanent ledelse, vi fik ny kontorchef og ikke mindst fik vi nye systemer. Og det at få 5 systemer til at lege sammen i et nyt system er ikke nemt. Faktisk skulle man tro, at det var helt umuligt.

Således har jeg mistet mange af mine rettigheder, hvilket forhindrer mig i at lave en del af mit arbejde, men jeg har det ikke værre end andre. Ja faktisk skal jeg være glad for, at systemet overhovedet vil kendes ved mig.

Og i dag kom nyheden så, at min nye kontorchef vil noget helt andet, så vi får en ny-ny kontorchef.

Får du det også varmt nu?

Jeg forstår godt vores mange frustrerede borgere rundt omkring i landet, men jeg kan kun sige, at vi arbejder på det.

Nu vil jeg glemme alt om arbejde og sætte mig ud i solen for at strikke lidt på Song of the Sea, for er det ikke om sommeren, man strikker cowls?

Skal der gå et år?

For så har jeg stadig nogle måneder endnu.

Min Ravellenics fail var så stor en fail, at jeg ikke har lavet et blogpost siden. Oops. Jeg kan ikke engang forklare hvorfor, jeg mistede bare lige pludselig lysten. Lysten forsvandt sammen med lysten til at strikke, men den er så sandelig kommet tilbage.

Sidste weekend tog Louise og jeg sammen med halvdelen af Århus til Northside. Northside var meget af det her

(Ja, jeg blev lidt forelsket i guitaristen igen. Og hvem kan ikke elske navnet Janove?)

En del af det her

(Trillian ud af wollmeise i farven Mamba Samba)

Meget lidt af det her

Bemærk de indsmuglede paraplyer

Og mange af dem her

Folk der stod ca. 1½ time og ventede på Trentemøller Det var alletiders festival, men næste år vil jeg helst overleve uden en skadet ankel, der tvang mig tigligt hjem søndag.

Der var garnstafet samme weekend og vi var i Fandango, hvor vi mødte Trine og hvor Louise ikke ville lade mig købe kælegarn, fordi vi cold sheeper i år. Ja, hele året.

Strikket bliver der også.
 
Pont Neuf i Wollmeise DK i farven Ooohm. Jeg har lavet den om til en sweater istedet for en cardigan, da jeg ikke kan se mig selv bruge den åben og jeg gider ikke alle de knapper.

Mit nuværende store projekt er en del af Lindses stribe KAL
Her er det bagsiden af Elfe, som jeg strikker i Wollmeise pure og twin i farverne admiral og wolke. Opskriften siger, at man skal strikke på en pind 4, men jeg tog en pind 3,75 i brug i stedet. Troede jeg. For det viser sig, at jeg strikker på pind 2.75. Lad os lige tage den igen; jeg strikker en voksen top på pind 2,75. Nej, jeg ved heller ikke, hvor det er gået galt, men størrelsen ser okay ud indtil videre.

Ellers går tiden mest med arbejde, hvor vi er i gang med en stor omlægning og tilmed får både ny direktør og kontorchef den 1. juli.  Det er en lidt hård tid med en del ekstra arbejde, men resultatet bliver forhåbentligt godt.

Tempest Fail

Den skulle have været strikket under OL, men jeg har holdt ferie midt under legene uden strik, så den blev først færdig i fredags.

I dag har jeg så fået vasket den og skulle lige prøve den på:



Den kunne godt gå hen og blive et hit.

Jeg er træt, så jeg vil skynde mig hen og se noget ligegyldigt tv med fødderne oppe før det går løs igen i morgen og på onsdag, hvor jeg skal på et halv dags kursus.

Olympisk atlet?

Jeg bliver aldrig olympisk atlet og det er der nok mange grunde til, men jeg kan deltage i Ravellenics (det tidligere Ravelympics) og udfordre min egen strikketålmod. Jeg siger tålmod fordi jeg har det med at køre surt i projektet, hvis jeg er strikkemonogam, men jeg forsøger mig.

I denne omgang hedder min selvvalgte disciplin at strikke en cardigan på 16 dage. Jeg har valgt Tempest, der er et gratis mønster fra Knitty (2008 mener jeg). Jeg strikker det i Fuchsia og So Long Kitty begge fra Wollmeise, hvilket jeg nu ser minder om Grislings tøj. Måske meget apropro da jeg på kollegiet fik tilnavnet Grisling på grund af min huds evne til at blive lyserød både når det var varmt, koldt eller jeg vovede mig ud i solen.

Jeg er nået hertil

Opskriften foreskriver at man strikker to forstykker og et bagstykke og til sidst syr det hele sammen. Jeg vidste allerede fra starten af, at jeg ikke ville få syet siderne sammen inden afslutningsceremonien, så jeg har strikket kroppen ud i et og vil nu esperimentere med at strikke ærmerne på.  Vi må se hvorfan det går, i første omgang skal jeg have gjort første ærme færdig.