Jeg kan godt li' at jeg har et arbejde, hvor dagen ikke er forudsigelig. Jo, jeg ved at det drejer sig om bidrag, men hvilke drejninger sagerne tager og hvorvidt jeg lige pludselig sidder med en grædende mor i røret, de ting, kan man ikke planlægge efter.
Så er der dage, som i dag, hvor man læser den ene tragiske historie efter det andet og der opstår et behov for at have en at komme hjem til, som man kan læsse tingene af på og som kan tage sig lidt af en.
Måske har jeg bare efterhånden været single for længe.
Næsten i mål
6 dage siden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar