Viser opslag med etiketten jul. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten jul. Vis alle opslag

fredag den 23. december 2011

Jul?

Så blev det også tid til juleferie for mig, så lige nu sidder jeg lettere groggy og læser mails mens jeg nyder et glas kold mælk.

Der skal ikke ske de store ting denne jul, for min familie holder jul på efterbevilling, når min far kommer hjem i begyndelsen af januar (oven i de planer er min mor i hemodialyse tre gange om ugen i øjeblikket inklusiv juleaftensdag, så hun har frabedt sig, at jeg kommer hjem) Alligevel har jeg købt ind så jeg i morgen kan servere en traditionel julemiddag for mig selv og der er da også et par gaver at pakke op. Oven på en gang lungebetændelse og et par lange sidste dage på arbejde er det da også rart bare at skulle slappe af, så jeg føler ikke selv, at jeg går glip af noget.

Jeg må samtidig indrømme, at jeg ikke har fået pyntet op til jul, for det føles forkert i år af en eller anden grund. Jeg ved ikke om det er vejret eller de to uger, der røg ud af kalenderen lige pludselig, men jeg er bare ikke i julestemning. Det skal ikke afholde mig fra at hygge mig med julegodter.

I må alle have en glædelig jul.

søndag den 29. november 2009

Første søndag i advent

Første søndag i advent skal selvfølgelig ikke gå ubemærket forbi, så derfor er det blevet til en enkelt juleinstallation:

IMG_2689

(Dino har fået en julestjerne ved siden af sig på værelset, men det vil jeg ikke kalde pynt, nærmere et udslag af "hvorfor var det nu jeg købte to? Nåh, den kan vel stå her indtil videre.")

Det mest julede indslag er, at der er slået op til vanillekranse og jødekager og rørt en masse til havregrynskugler, der skal trilles om lidt. Fedtekagerne er klar, der skal bare skæres ud.

IMG_2693

Jo jo, der jules så småt.

Min Currer af Norah Gaughan er også blevet færdig. Jeg har strikket den i en størrelse mindre end anbefalet, fordi jeg sjældent knapper mine cardigans, derfor ser den for lille ud, når den er knappet. Garnet er cascade 220 indkøbt som et forsøg, men næste gang bliver det "bare" Peruvian Highland Wool, der føles som cascade:

IMG_2675

(hvis jeg en dag får taget mig sammen og står lige på et billede, kan det være, at mit tøj ikke ser skævt ud mere...)

onsdag den 25. november 2009

Julen kommer tidligt

Lavendelgården har lavet en julekalender med mulighed for at vinde gaver hver dag i december. Kom nu, du vil jo gerne.



Af en eller anden grund minder billedet mig om min barndoms jul og historiefortælling.