Efter to ugers sygdom (virus og lungebetændelse) var jeg endelig kommet ovenpå, eller i hvert fald så meget, at jeg kunne gå på arbejde igen. Godt nok med lægens ordre om, at jeg skulle tage den med ro og lytte til min krop og gerne skære lidt ned på tiden. Det er heller ikke noget problem, for vi har et flekstids system.
Men når nu idioten ikke lytter til sin krop og bliver ved i lige så lang tid (onsdag) eller endnu længere tid (tirsdag og torsdag) end normalt, ja så kan det vel ikke undre, at det går galt. Alle dage er jeg gået tidligt i seng og sovet en halv time, når jeg kom fra arbejde.
Ikke i går. I går kom jeg hjem og gik på hovedet i seng, for min krop havde fået nok og det viser den også i dag, så jeg har været nødsaget til at sygemelde mig. Intet fungerer i dag, hverken hovedet eller kroppen. Nu vil jeg forsøge at spise lidt og håbe, at maven ikke protesterer alt for meget.
Næste gang, så går jeg bare hjem, også selvom jeg liiiiiige kan nå en sag mere.
Nordic Bloom
1 uge siden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar