På mandag skal jeg på kursus i Ålborg og vi kører derop. Det skulle blive en lille tur på ca. 2½ til 3 timer og så retur igen om eftermiddagen, så det kræver jo lidt forberedelse.
Jeg har slået op til en simpel 3x3 rib strømpe og strikket de første par omgange på magic loop, så er der lidt til bilturen.
Jeg har også købt 200g julerox og en flaske vand. Min taske indeholder både panodiler, lommetørklæder, jeg skal bare ha' en ny håndcreme, en læbepomade og en notesblok + kuglepen.
Min mp3 afspiller er ved at blive ladt op og der ligger en post it ved min mobiloplader med en påmindelse om, at jeg skal huske at lade den op i morgen aften.
Om lidt skal jeg i Netto for at købe morgenmad og aftensmad til mandag.
Hmm, gad vide hvad jeg har glemt.
Nordic Bloom
1 uge siden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar