Dew Point

Det lykkedes at blive færdig med Dew Point, der kan købes via Ravelry

Opskriften er let forståelig og gør brug af PDF formatets mange muligheder, så man ikke skal sidde og huske hvilken størrelse man skal bruge, men bare kan fylde værdierne ud fra starten og printe en kopi.



Den er strikket af præcis 3 nøgler Hjertegarn Merino Silk i grå.

Mandag igen

I dag har jeg brugt 6 timer på en højprofil sag. 6 timer! Og jeg ved, at den bliver påklaget, det er bare et spørgsmål om klagen kommer i denne eller næste uge og om den kommer fra den ene eller begge forældre.

Jeg har opdaget en forkærlighed for Laura Chau. Det er hendes cardigan, som jeg lige er blevet færdig med og jeg er næsten færdig med Dew Point også, jeg mangler bare sidste halvdel af et kort ærme, så er den overstået. Og jeg begyndte vel at mærke først på den i fredags.

Nicklas Bendtner er på forsiden af Elle. Ikke noget jeg var særligt opmærksom på, men når man nu kender en fan i England, der samtidig er fascineret af danskere og mode, så måtte jeg jo forbi og hente et eksemplar. Og tænk, jeg troede at Elle handlede om mode

Har du?

Jeg har allerede været en tur i den ny Weller'ske butik

Har du?

Gæt hvad jeg snart skal vaske

Denne er lige blevet færdig og trænger til en tur i maskinen



Jeg kan allerede mærke, at jeg kommer til at elske den.

Opskriften er Bellevue af Laura Chau (som vi elsker) og garnet er Rasmillas yndlingsgarn i farven turkis. En lækker kombination.

Der tælles ned

Nedtællingen er i gang til min tur med min mor til Kyoto. Den 18. oktober sætter vi os på flyet og tiden indtil da går alt alt for langsom.

Jeg har ikke været i Kyoto siden jeg var helt lille, men jeg har fået gennemlæst Lonely Plants guide til Kyoto og har læst forskellige forslag på VirtualTourist.

Det er tydeligt, at min mor og jeg har forskellige planer - hun snakker om alt det hun skal spise og jeg er fokuseret på alt det jeg skal se og købe. Som traditionelle vifter og templer og måske et nøgle garn eller to? Byen skal i hvert fald opleves. Mine nye gå-sko er allerede ved at blive gået til og jeg mangler bare at bestille valuta samt ekstra bånd til mit kamera.

Efter at have læst alle restriktionerne, der er både det ene og det andet sted, så har jeg købt The Fry Chronicles til flyet. Jeg tør ikke at satse på at kunne få mine pinde med og så miste dem allerede i Frankfurt.

Er det ikke snart oktober?

På væggen

Inspireret af Madame (via Anne) vil jeg da gerne vise frem, hvad jeg har på væggene i stuen - 4 malerier af den samme kunstner, Steen Løgstrup, der huserer i Troense og som er det rareste og mest underholdende, man kunne tænke sig. Hans atelier er altid et besøg værd.

Udover disse malerier ejer jeg også to mindre malerier fra hans fugleserie, som hænger på mit kontor. Som man kan se, er både han og jeg glade for farver.

Som et kuriosum hænger dette i min gang:

Min farmor lavede det i sin tid og da hun gik bort, var det en af de ting, som jeg fik med fra hendes hjem. Det er en tidlig teenage mig, der er øverst til højre.

Jeg forbeholder mig retten til at være barnlig, pigesur, tøsefornærmet, teenage-tvær og godt gammeldags rasende når mine såkaldte "kolleger" i den grad pisser på mig også når jeg flere gange har sagt fra.

Jeg var så tæt på bare at gå i dag og så lade dem fyre mig, hvis det var det de ville, who cares, det er bare et job.

Tidlig nostalgi?

Mellem aftaler, erhvervsdrivende og kontormøder har jeg haft en sang kørende i den indre radio hele dagen.

Jeg har en teori om, at man først slipper af med sådan en øreorm, når man giver den videre, så fra mig til dig:

Overskrifter

Frustreret

Vred

Nedtrykt

Vred

Opgivende

Grædende

Træt

Min dag i overskrifter.

Mød Alice

Alice har ikke altid heddet Alice, men hun har altid forestillet sig, at det var hende, der fulgte kaninen ned i hullet og endte i eventyrland.

Som det ses er Alice tilhænger af Lolita Fashion og klæder sig også derefter; hendes store sløjfe er blevet hendes kendetegn gennem årene. (Og så har hun en forkærlighed for jura)

Opskriften stammer herfra og Alice er ikke alene i blogland.