Historien om en cardigan del 1

Jeg har den her gule kjole. Den skønneste gule farve og det sødeste snit med et nærmest frejet overstykke, der bare skriger sommer.

Da jeg faldt for den (på tilbud enddag) måtte jeg eje den. Så den kom hjem og jeg gik længe og tænkte på, hvor herligt den ville være til sommer.

Så faldt jeg for de her skønne læder sko med lille hæl og lak på snuden. De var fantastiske og lidt for dyre (de er af mærket See by Chloé), men man kunne få dem i en mørk, mørk lilla, der ville passe så perfekt til Kjolen. Så de hoppede selv ned i posen og transporterede sig næsten selv hjem på matriklen.

Jeg ventede stadig på sommer og varne og tænkte "men hov, jeg kunne jo strikke en cardigan eller bolero til Kjolen". Og lilla skulle den jo være, for den skulle jo matche Skoene. Så ind i gemmerne måtte jeg og jeg fandt det blødeste Hjertegarn Palino i den helt rigtige farve og så var lykken gjort. Men hmm, cardiganen skulle jo være lige så fantastisk som Kjolen og Skoene.

Der blev kigget længe og der blev overvejet på kryds og tværs, men intet var det rigtige, indtil nogen nævnte Helga Isager og Amimono. For jo, dér var cardiganen - det skulle være en maple. Opskriften blev anskaffet og jeg fik kløet mig meget længe i håret og gik frem som jeg nu mente, at man nok skulle.

Der strander historien så, for selvom der i perioder bliver strikket på livet løs, er min maple stadig kun en (begrænset) bunke uformelig strik, der minder lidt om noget, der måske en dag bliver til noget mere. Men en dag sker det, en dag vil Kjolen, Skoene og Cardiganen gå op i en højere enhed. Det bliver ikke i morgen, men snart. Forhåbentligt.