mandag den 3. september 2012

Tempest Fail

Den skulle have været strikket under OL, men jeg har holdt ferie midt under legene uden strik, så den blev først færdig i fredags.

I dag har jeg så fået vasket den og skulle lige prøve den på:

IMAG0795 IMAG0797

Den kunne godt gå hen og blive et hit.

Jeg er træt, så jeg vil skynde mig hen og se noget ligegyldigt tv med fødderne oppe før det går løs igen i morgen og på onsdag, hvor jeg skal på et halv dags kursus.

søndag den 5. august 2012

Olympisk atlet?

Jeg bliver aldrig olympisk atlet og det er der nok mange grunde til, men jeg kan deltage i Ravellenics (det tidligere Ravelympics) og udfordre min egen strikketålmod. Jeg siger tålmod fordi jeg har det med at køre surt i projektet, hvis jeg er strikkemonogam, men jeg forsøger mig.

I denne omgang hedder min selvvalgte disciplin at strikke en cardigan på 16 dage. Jeg har valgt Tempest, der er et gratis mønster fra Knitty (2008 mener jeg). Jeg strikker det i Fuchsia og So Long Kitty begge fra Wollmeise, hvilket jeg nu ser minder om Grislings tøj. Måske meget apropro da jeg på kollegiet fik tilnavnet Grisling på grund af min huds evne til at blive lyserød både når det var varmt, koldt eller jeg vovede mig ud i solen.

Jeg er nået hertil


Opskriften foreskriver at man strikker to forstykker og et bagstykke og til sidst syr det hele sammen. Jeg vidste allerede fra starten af, at jeg ikke ville få syet siderne sammen inden afslutningsceremonien, så jeg har strikket kroppen ud i et og vil nu esperimentere med at strikke ærmerne på.  Vi må se hvorfan det går, i første omgang skal jeg have gjort første ærme færdig.

fredag den 27. juli 2012

onsdag den 18. juli 2012

Vil du spille cluedo med mig?

Jeg er også hoppet med på mystery KAL bølgen. Jeg strikker Westknits sjal i farverne Oohm og So long kitty fra Wollmeise. Farverne er ikke gengivet perfekt her, for vejret er ikke med mig.

Jeg glæder mig til fredag, for der kommer det næste clue og denne gang burde jeg ikke få besøg midt i det hele.

Mit sjal bliver mindre end originalen for jeg strikker på 3mm pinde. Min 3.25 mm er ikke særligt stor, så den passer ikke rigtigt til et sjal og stoffet blev for løst på 3.5 mm så valget faldt på denne pind. Så kan jeg jo altid strikke en større udgave på et senere tidspunkt, hvis det skulle blive nødvendigt.

torsdag den 5. juli 2012

Jeg har muligvis et lille problem...

Men jeg måtte have dem allesammen. Og så har jeg endda sorteret en del fra.

(I må lige bære over med et hurtigt mobil billede)

IMAG0625

lørdag den 16. juni 2012

Længe ventede Lavendula

Jeg begyndte at strikke Lavendula nr. 3 sidste år. Ja, nu siger jeg nummer tre, hvis du undrer dig over ikke at have set Lavendula her på kanalen før, så skyldes det at jeg først strikkede den alt alt for stor og så alt for stor. Nu er den blevet til en mere tætsiddende model end opskriften foreskriver, men jeg foretrækker Lavendula på denne måde. Den burde måske have smallere arme, men jeg kan nu godt lide effekten.

IMAG0573
Uvasket Lavendula

Jeg har ikke prøvet at vaske den endnu, så jeg ved ikke om den bliver mere afslappet i vask. Jeg har strammet halsen lidt op ved først at strikke 2 sammen ele vejen rundt som foreskrevet og derefter strikke 1 fulgt af 2 strikket sammen hele vejen rundt. Det giver en fastere hals, hvilket jeg har set flere  efterlyse.

Jeg ved ikke helt, hvad det næste projekt bliver. Måske et sjal? Eller måske skulle jeg gå i gang med Castle Pullover til Lindses KAL.

søndag den 10. juni 2012

Tidsfordriv

Når man nu både skal se fodbold og formel 1, ja så får man en del tid til at gå med bare at sidde og så kan man jo lige så godt strikke. På den måde har jeg fået gjort Gemini færdig.

IMAG0562
                                 Bagsiden                            
 
IMAG0559
    Forsiden

Den er strikket op i Allino fra BC garn og jeg har brugt knap 350 g. Hvis jeg strikker den igen vil jeg måske overveje en højere udskæring i halsen.

lørdag den 9. juni 2012

Overraskende kulørt?

Karen Klarbæk har sendt udfordringen "Show your style" og spørger, hvad dit mobil cover siger om dig.  Her er det cover, som jeg bruger for tiden:

IMAG0555


Jeg har et par forskellige at skifte imellem, men detter er det aktuelle. Jeg ved ikke, om det specielt er udtryk for min stil, jeg har mest af alt valgt coveret, fordi jeg godt kunne lide farverne og den lidt tumulte sammensætning.

Hvordan ser dit cover ud? 

søndag den 3. juni 2012

Lang weekend

Der sker ikke det helt store i øjeblikket, for jeg slapper af med lidt ekstra afslapning på. I sidste weekend var jeg i Monaco til formel 1, hvilket var anstrengende nok for flere weekender. Det rigtige hold vandt, men den forkerte kører og jeg mødte indtil flere af kørerne (inklusiv Kimi Raikkonen, som jeg præsterede at bande på dansk foran, hvilket gav et smil fra the Iceman, hvem ville have troet det?). Alt i alt en vellykket tur og jeg gør det gerne igen.

Red bull på vej rundt om hjørnet til højre for hvor jeg sad

Min udsigt

Der blev strikket en smule på nogle babysokker under de knap så spændende dele af løbet og efter at jeg er kommet hjem, er det da blevet til en babytrøje i Garnudsalg bomuld/uld.


Strikket efter Liselottes opskrift Cirka

Jeg tager lige et par fridage mere med benene oppe. Måske bliver det til mere strik.

ETA: I får lige en video i sort/hvid optaget med mit digital kamera. Jeg advarer på forhånden om, at bilerne larmer en del.


lørdag den 19. maj 2012

Og så var der to

Forberedelserne er stadig i gang til min tur til Nice og formel 1. En del af forberedelsen har været at strikke gåseøje nummer to. Det er også blevet til et par afslappede capri bukser i hør - lige noget for den varme, jeg er blevet lovet (vi taler ikke om den mulige regn).


Gåseøje nummer to er strikket i en enkelt tråd uld & bomuld fra garnudsalg i en strørrelse mindre end den tidligere og det er et hit. Tilpas tætsiddende og let og lige som jeg vil have den.

Bukserne er et Butterick mønster og syet på en enkelt dag. Pasformen kunne være bedre fortil og der er nogle små skønhedsfejl, men taget i betragtning at det er det første stykke tøj jeg har syet siden gymnasiet, synes jeg selv, at det er godt gået. Hvis (når) jeg laver en ny udgave bliver det med en påsyet cuff på benene for at give et strammere look under knæet, men jeg er godt tilfreds med det afslappede udtryk.

lørdag den 12. maj 2012

En Boris i hver by

Efter jeg så denne fine look-alike af Londons borgmester Boris Johnson, har jeg ikke kunnet lade være med at smile hver gang han bliver nævnt. Da jeg ser og hører en del britiske nyhedsquizzer bliver han nævnt en del, så jeg smiler og smiler.



Mens jeg hører den seneste News Quiz (med danske Sandi Toksvig) strikker jeg videre på min anden Gåseøje og sender en venlig tanke til garnudsalg.dk og håber, at blæsten ikke er for hård ved deres telt.


Forhåbentligt bliver resten af weekendens vejr bedre end det er nu.

mandag den 7. maj 2012

Det begynder at ligne noget...

Hurtigt billed i dørlig belysning og med træt model (så kan jeg ikke komme på flere undskyldninger for det dårlige billed)

fredag den 4. maj 2012

St. Bededag

Det er stadig tidlig morgen her - en af bivirkningerne af at stå tidligt op i hverdagene er, at man også står tidligt op i weekenden.

Mens vasketøjet får sig en tur i maskinen sidder jeg med mit nyeste projekt (de gamle er bare ikke så sjove for tiden) nemlig en ny Gåseøje i Blackhill Uld & Bomuld fra garnudsalg.dk. Da jeg havde min anden gåseøje på fik jeg lyst til at strikke en ny i et lettere materiale. Jeg er rigtigt glad for min første udgave, men den er blevet lidt stor i det, så den har tendens til 80'er look med den ene skulder off the shoulder. Jeg er født i 80erne, så det er et look jeg befinder mig godt i, men jeg kunne godt tænke mig et alternativ.

Senere på måneden skal jeg til Monaco og se formel 1 og i den forbindelse kunne jeg godt se mig selv sidde og kigge ud over havnen iført capri bukser og en let og luftig gåseøje og hvilken bedre farve en cote d'azur? Bestilling søndag og levering tirsdag, så kan det ikke gøres hurtigere.

Jeg er i gang med skulder nummer to og er ikke i tvivl om, at det bliver en succes.


Jeg har valgt at strikke med en enkelt tråd i den almindelige uld  bomuld for at få det helt lette udtryk. Selvom jeg lige har strikket en udgave færdig, ja så er jeg ikke blevet træt af at strikke den igen - ikke endnu i hvert fald.

Skyerne ser mørke ud her til morgen, men mon ikke vi kan håbe på lidt sol senere? Vi er nogle, der trænger.

søndag den 29. april 2012

Gåseøje - en ny dille?

Jeg har ligesom andre strikket gåseøje og indrømmet, jeg lagde ikke mærke til fejl i diagrammet, men det skyldes mest, at jeg ikke fik læst diagrammet ordentligt, så jeg har ubevidst rettet fejlen.


Forsiden - jeg overvejer at hækle en række fastmasker rundt i halsåbningen da den er lidt løs


Ryggen. Jeg blev lidt overrasket over den dybe halsudskæring, men jeg kan egentlig godt lide den.

Toppen er strikket i Hjertegarn BlendBamboo. Jeg overvejer en ny i noget andet garn.

fredag den 27. april 2012

Halløj?

Jo jo, jeg er her skam endnu, men energien har ikke været til at blogge. I stedet for at blogge har jeg været alt for travlt optaget på Twitter (sikke meget tid man kan spilde med det) og har taget en hurtig beslutning, der resulterede i, at jeg ved en 5-tiden i morges fik leveret en kasse grønt fra aarstiderne. (Jeg ved hvad kl. var, for efter natten til tirsdag at blive vækket kl. 3 af en brandpumpe, ja så har jeg været oppe seneste kl. 5 hele ugen - selv i dag, hvor jeg har fri).

Der er blevet lagt planer og overvejet og vendt og roteret, for hvad skal man nu lave med alle de grøntsager? I denne uge er der en del rodfrugter i, så jeg tror jeg skal have bagt nogle af dem søndag, så der både er til aftensmad, frokost og endnu en gang aftensmad.  Jeg har allerede prøvesmagt en af de grønne asparges som slik og har intet at klage over.

Jeg har som sagt fri i dag og dagen er blevet brugt til at motionere (6. gang på en uge, havde "hviledag" i går fordi der bare ingen energi er når man først kommer hjem fra arbejde ved en 18-tiden) handle ind og vaske tøj. Det sidste blandt andet for at kunne vise jer min udgave af Gåseøje, som nok kunne blive den næste blogger-dille. Den ligger til tørre nu, så den må I få senere.

P.S. Der var ild i en lejlighed overfor, deraf larmende brandpumpe. Bare for det tilfældes skyld, at I skulle blive nervøse.

lørdag den 24. marts 2012

Der er jo ham her Frederik...

Han kommer til verden snart, så hans mor havde sidste dag i går. Inden da fik jeg afleveret lidt forskelligt strik til ham:

011
Umaro tæppe af Jared Flood i dobbelt Blackhill m. cashmere

007
Sokkevanter i Isager alpaca 2 fra All you knit is love

006
Hue fra samme bog i samme garn (og med samme dårlige fotograf)

IMAG0333
Frederiks vest også fra samme bog i bomuld/hør fra Garnudsalg.

Frederik var så begejstret (ifølge hans mor) at han torsdage havde bestilt blomster, som blev leveret på kontoret. Han er fremmelig, den dreng, så han skal nok blive til noget.

tirsdag den 28. februar 2012

Ny dansk strikke og spinde podcast

Som overskriften siger, så har vi fået en ny dansk strikke og spinde podcast, som jeg gerne vil støtte op om. Så skynd jer ind til Lindse og vær med fra starten af :)

lørdag den 11. februar 2012

En hyggelig lørdag

Når nu man som jeg har et veludviklet du-kan-da-ikke-bringe-en-baby-til-verden-uden-et-eneste-stykke-strik-til-at-byde-den-velkommen-gen og barnets moder er en god kollega, der altid er den første til at beundre nyt strik, jamen så er der ingen vej udenom.

IMAG0280

Det bliver en lille Frederik, men hverken mor eller jeg ønskede en lyseblå, så i stedet bliver tæppet blå (så folk ikke stiller for mange spørgsmål om kønnet) i en længer uld/cashmere blanding. Og det bliver ikke det eneste strik, han får love at nyde, der er hue og vanter/sokkker på pindene. Og måske den meget passende Frederiks Vest fra All You Knit Is Love hvis tiden tillader det. Babystrik har den dejlige egenskab, at det hurtigt er færdigt.

I skal da heller ikke snydes for et billede af den færdige trøje, der fik hellange ærmer, der passer til trøjens oversized udseende. Den er perfekt at dase rundt i på en dag som i dag.


IMAG0275



Jeg overvejer en sommerversion i uld/bomuld med korte ærmer.

lørdag den 4. februar 2012

Nu skal der tages en beslutning

Korte ærmer? 3/4 ærmer eller lange ærmer?

IMAG0256

onsdag den 25. januar 2012

Min første kærlighed

Under overskriften "First love" gemmer Sky Arts en række programmer om kendte personligheders tilbagevenden til deres første møde med musikken i form af sang eller instrumenter.

Jeg startede ud i musikskolens grundskole i børnehaveklassen, hvilket udviklede sig til blokfløjte og senere tværfløjte. På trods af den daglige rutine med at øve og øve og øve lidt mere, har jeg i dag ikke rørt min tværfløjte i 10 år. Hvorfor ved jeg ikke, for jeg husker stadig, hvor meget jeg elskede fællesskabet i det big band jeg spillede med i. Eller måske ved jeg det godt, for for 10 år siden var jeg flyttet på kollegie i en fremmed by og kendte ingen, som jeg kunne spille med. Jeg har aldrig været specielt udadvendt så det kom ikke naturligt til mig at finde en ny gruppe.

(Som en sidebemærkning har en veninde, der i dag er skolelære, på et tidspunkt nævnt, at havde jeg gået i skole i dag, ville jeg nok tælle med i statistikken af de stille piger med adhd. Det var man bare ikke specielt opmærksom på dengang)

Jeg har en eller anden idé om, at jeg var god til at spille, da jeg stoppede. Andre har i hvert fald bildt mig ind, at jeg var ret god til at spille. Men samtidig med, at lysten til at spille dukker op, når jeg falder over et program som ovenstående, så melder angsten sig også. Angsten og jeg er gode venner. Jeg trives ikke med den, men jeg accepterer den og prøver at handle trods angsten, men med musikken rammer angsten et ømt punkt og jeg ved godt, hvad problemet er - hvis jeg forsøger mig med at spille i dag, vil jeg ikke være på samme niveau, da jeg stoppede. Angsten er nok i virkeligheden angsten for ikke at være god nok, angsten for at fejle.

Men en dag, en dag vil jeg gøre det. Jeg skal bare lige finde modet først.

onsdag den 4. januar 2012

Grunde til ikke at købe mere garn

Jeg tænkte, at jeg jo burde sortere mit garn, se hvad jeg ikke ville have (jeg arvede en del fra min farmor for nogle år siden) og så sortere i hvad, der bare skal ud og hvad der skal sælges.

Jeg startede med at hive 4 netto poser ned fra hylden og dette er indholdet:

IMAG0217
Samtlige farver her indeholder nok til en sweater eller cardigan til mig.

IMAG0218
Hele denne række er enlige farver.

Det er mørkt, derfor ses farverne ikke for godt, men hvis jeg nu indrømmer, at dette kun er en brøkdel af mit garnlager, ja så forstår du nok, hvorfor jeg nok ikke skal bestille mere garn lige foreløbigt (når altså min Impaz ordre er kommet i hus)

Der er ting, jeg hellere vil

Som f.eks. ikke at sove ved siden af et vindue, der på grund af stormen en gang imellem knirker. Det er nok for meget sagt at påstå at jeg sov ved siden af vinduet, sandheden er nok nærmere, at jeg indtil flere gange blundede ved siden af vinduet.

Mens jeg blundede kom tanken "nu kan du kun sove i x timer" flere gange op i mig, for jeg var af den overbevisning, at i dag var den 5. januar og jeg skulle på arbejde, så kl. 6 stod jeg op og gik i bad. Men det er, som du nok har konstateret, kun den 4. i dag. Jeg overvejede et par gange om jeg skulle tage af sted alligevel, men regnen og blæsten har overbevist mig om, at det er noget rarere at blive hjemme og hygge under dynen med strik og fjernsyn.

Jeg kan stadig høre vinden ruske i alting udenfor i mørket, mon ikke det holder op på et tidspunkt?

tirsdag den 3. januar 2012

Jeg kan ikke lade være

Selvom den ikke er vasket endnu, så kan jeg ikke lade være med at vise min Boreal strikket i Garnstudio Nepal (købt ved Impaz kort før jul med superhurtig levering og god service som altid - faktisk så god service, at jeg købte endnu mere garn, som hun desværre ikke havde på lager, men som bliver leveret inden for de næste par uger)

IMAG0212

Den er utroligt lækker og når jeg engang får den vasket (vejret indbyder ikke til en tur ned i det fælles vaskeri) så er jeg sikker på, at det bliver en yndling. Jeg har forlænget både ærmer og selve kroppen, for ellers ville den blive for kort.

IMAG0213

Nu vi alligevel er i gang med nyhederne, så har jeg i dag købt billetter til mig selv til formel 1 i Monaco sidste weekend i maj. Det bliver så fantastisk.